Om mig

Mit navn er Malene Mortensen, og jeg er ejer og indehaver af M-Hesteterapi. Jeg er uddannet certificeret hesteterapeut, uddannet hos Center for Dyreterapi, Hirtshals. Uddannelsen er internationalt godkendt under IICT og IEBWA.

Jeg startede til ridning i en alder af 4 år, og fik min egen første pony da jeg var 7. Der gik ikke længe, før jeg begyndte at interessere mig gevaldigt for det videnskabelige indenfor heste. Først indlæringspsykologi og adfærd, dernæst faldt min interesse for det biomekaniske. Efter et par kurser i massage, fandt jeg ud af, at det var det jeg skulle satse på, og tog herefter hurtigst muligt en uddannelse. D. 13 Oktober 2016kunne jeg derfor kalde mig selv udlært hestemassør, efter en veloverstået eksamen, hvor jeg bestod med 12 i teoretisk eksamen samt 12 i praktisk eksamen! Min interesse for faget blev kun større, samt forståelsen for alle de mulige problemstillinger, og disses konsekvens for hesten. I 2019 blev jeg færdig med min efteruddannelse til fysiurgisk hesteterapeut, igen med 12-tal til eksamen. Efterfølgende har jeg fortsat med uddannelse og relevante kurser for faget, og vil fremadrettet fortsætte med dette, for at holde mig selv opdateret på ny forskning på området, og udvide min egen værktøjskasse.