Kategorier
Anatomi Viden

Kraniet og det kraniosakrale system

Har du tjekket din hests kranie?🤗
De fleste ubalancer i kraniet, kan den gængse hesteejer ikke se udefra. Det kræver, at man ved hvordan de enkelte knogler hver især skal bevæge sig, og derved kan mærke, hvis bevægelsen ikke er optimal.
Andre gange kan man stå med ubalancer, hvor kranieknoglerne er blevet forskubbet i forhold til hinanden, i disse tilfælde kan det ofte ses med det blotte øje, hvis blot man kigger ordentligt efter!

Men hvilken betydning har disse ubalancer for din hest? 🐎🧐

Lad os først snakke kranie! 🤓
Vidste du at kraniet består af 34 knogler? Alle disse knogler skal kunne bevæge sig, selvom det er meget lidt. De bøjer eller drejer ikke, ligesom fx en skulder, men flyder væk fra hinanden, og samles igen, ligesom jordens plader, som i nok kender til.
Der er ikke nogle led imellem kranieknoglerne, men istedet det der hedder suturer, som er “samlingen” mellem 2 kranieknogler.
Hvis du har set et kranie på fx. film, har du nok lagt mærke til, at der er “revner” i – disse revner er suturerne mellem kraniepladerne!

Inde i kraniet, og hele vejen ned gennem hvirvelsøjlen, til og med korsbenet, ligger der en hinde/pose, kaldet duramater. Den indeholder cerebrospinalvæske, som har til formål at støtte og beskytte centralnervesystemet.
Væsken produceres i hjernens 4 ventrikler. Produktionen bevirker en trykstigning i kraniet = knoglerne skubbes fra hinanden, og kraniet udvides. Når kraniepladerne så flytter sig sammen, bliver kraniet mindre, og cerebrospinalvæsken pumpes derfor ud af kraniet, og strømmer ned gennem columna. Korsbenet står i en lille vinkel opad, og når cerebrospinalvæsken når dertil, svarer korsbenet igen ved at tippe den anden vej (nedad) så væsken presses tilbage igen. Når væsken når kraniet, bliver kraniepladerne skubbet fra hinanden, for at gøre plads til væsken, herefter starter det forfra, kraniet trækker sig sammen og pumper væsken ud.
Således fungerer det som et kredsløb, at kraniet og korsbenet pumper væsken frem og tilbage til hinanden. Dette kaldes KS Pulsen.
Der bliver konstant produceret nyt væske i de 4 ventrikler, ligesom der konstant sker en lille udsivning fra duramater. På den måde er væsken altid frisk og ny.

Pyh, håber i stadig er med 🥵🤭
SÅ, det vil altså sige, hvis der er ubalancer mellem kranieknoglerne, påvirker det deres indbyrdes påvirkning og bevægelse af hinanden, og hindrer på den måde cerebrospinalvæsken i at flyde optimalt, hvilket derved skaber problemer ned gennem hvirvelsøjlen.

Ydermere har de enkelte kranieknogler både direkte og indirekte påvirkning af andre dele af kroppen – direkte påvirkning kan være, at de andre kranieknogler skubber til fx kæben, og denne derfor ikke kan fungere optimalt, og derved på sigt vil resultere i diverse andre problematikker, fx andre biomekaniske problemer, men også tænder og fordøjelse.
Nogle af kranieknogler har påvirkning af helt andre dele af kroppen – man ved blandt andet, at den kranieknogle der hedder temporalis, har direkte påvirkning af bækkenet! 😲

Forestil dig, hvilken betydning det har for KS pulsen, hvis en eller flere hvirvler, som duramater jo løber igennem, (kunne være en halshvirvel, en ryghvirvel, en lændehvirvel) får roteret sig?
Eller hvis en eller flere kranieknogler er forskubbet mod hinanden, eller er forhindret i at bevæge sig?
Og hvis der er problemer i korsbenet, fx. hvis der ikke er fri bevægelighed? 🤔

Kranieproblematikker er altså ikke kun et lokalt problem, men altså en påvirkning af hele kroppen! 🐎

Click to rate this post!
[Total: 2 Average: 5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *